Nu er det alvor

Tekst: Steen Kobberø-Hansen, marts 2018

Danmark er omgivet af hav. Takket være de utallige øer, mange fjorde og bugter har vores land en usædvanlig lang kystlinje i forhold til sit areal, og uanset hvor du er i Danmark, er afstanden til havet højst 50 km. En tæt tilknytning til vandet i form af søfart, fiskeri og – langt tilbage i historien – som flådemagt hører da også med til vores selvforståelse.

Foto: Jette Hansen

Den 24. marts starter Dansk Vandrelaugs store projekt Maritime Vandringer med adskillige vandreture og events ved vandet. Vi håber, at I vil dukke op og nyde nogle af de mange spændende aktiviteter i løbet af året, som turlederne har skabt til jer.

Hvad betyder maritimt?

Den Danske Ordbog definerer maritimt som noget, der vedrører eller er forbundet med havet, sejlads eller søfart. Ordbog over det danske Sprog beskriver det som et adjektiv: (fra det franske maritime, latin maritimus, afledt af mare, hav). Især bruges udtrykket som: hører til eller vedrører havet, søen. Grundlæggende forbindes udtrykket altså med havet og sejlads.

I Dansk Vandrelaug har vi besluttet, at vi vil gennemføre Maritime Vandringer, det vil sige vandringer i nærheden af vand, der kan sejles på. Grunden er, at vi gerne vil bringe jer forbi mange spændende steder, hvor ikke kun havet, men også åer og større søer giver nogle flotte og gode oplevelser. Og vi synes selv, at det passer fint med ordbøgernes definitioner.

Så glæd jer til rigtig mange vandreture i maritimt regi fra påske til efterår.

Foto: Kirsten Margrethe Pedersen

Hvorfor drages vi af vand?

Jeg har googlet lidt på nettet og fundet et par citater og referencer.

I Horsens Folkeblad stod der f.eks.: ”Jeg er vild med havet – vand har en rekreativ virkning på mange mennesker. Vi kører gerne mange kilometer for at gå en tur ved vandet, særligt når solen skinner, drages vi af vand. Utallige gange har vi i familien startet bilen og kørt til andre byer for at spise en is og gå en tur langs havet.”

På en litteraturhjemmeside stod der: ”Havet udøver en forunderlig tiltrækning på os. Dets fjerne horisonter lokker med en ny verden af frihed og eventyr. Vi fornemmer intuitivt, at vi har vores oprindelse i havet. Og så tiltrækkes vi også af de destruktive kræfter, der altid lurer i havet.” På nævnte hjemmeside kan man læse mere om dragningen mod havet. Du finder hjemmesiden her: litteratursiden.dk/artikler/litteraturen-og-havet.

Disse 2 eksempler viser det, som mange af os føler, når vi er ved havet, nemlig det rekreative, det afslappende, det lokkende og fjerne.

Gå på vandet

Det er indtil nu kun Jesus, som har gået på vandet. Men vi andre må nøjes med at gå VED vandet og ikke PÅ vandet.

Udtrykket ”at gå på vandet” bruges ofte, når vi føler, at vi gør noget mere end det, vi normalt kan og gør. Vi ”går på vandet”, når vi er optimistiske, er i godt humør og har et højt selvværd.

Jeg håber derfor, at I vil ”gå på vandet”, når I går med på en af de mange Maritime Vandringer.

Danmark og havet

Kilde: Bogen Danmark og havet.

Danmark kystlinje er på over 7.500 km – en strækning som svarer til afstanden fra Nordkap til et stykke ned i Afrika – og den har fra vores tidligste historie givet os enestående muligheder for både søfart og søhandel.

Uden vores skibe og søfolk, som bringer vores landbrugsprodukter og industrielle eksportvarer over havene til de fremmede markeder, og som fører råstofferne hjem til vores fabrikker – ofte fra den anden side af jordkloden – kan Danmarks produktionsliv ikke opretholdes.

Uden vores fiskeri ville vi være en valutakilde fattigere.

Uden vores søfarende havde vores marine ikke kunnet klare de stolte traditioner, som vores søkrigshistorie bærer vidnesbyrd om.

Vores vandveje er Danmarks vej til ære og magt.

De danske farvande og kyster byder på meget forskelligartede oplevelser: Vesterhavet i storm, en stille sommeraften ved Roskilde Fjord, dramatiske klinter på Møn og ved Toftum Bjerge i Limfjorden samt de mange fjordkyster, sandstrande og strandenge ved de indre farvande.

Foto: Lone Dansbo

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: (#4) Application request limit reached
Type: OAuthException
Code: 4
Please refer to our Error Message Reference.

Er på jagt efter en erfaren kommunikationskonsulent til spændende kommunikations- og kampagneaktiviteter på stort projekt i partnerskab med DR, @naturstyrelsen og de naturhistoriske museer #jobtweet #nytjob #jobopslag https://t.co/tC3Pntk5mk

WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com