På udkig efter strandinger

Havpattedyr strander langs Danmarks kystlinje og du kan være med til at sikre, at de bliver omdannet til viden på de Maritime Vandringer!

Havpattedyr strander dagligt langs de danske kyster. Og vi mister værdifulde informationer om dyr og havliv, når vi bare går forbi på vandreturen – viden om forekomst, forplantningsevne, drukning ved bifangst, fødevalg, sundhedstilstand og populationsdynamik hos vores fire hjemmehørende havpattedyr: spættet sæl, gråsæl, marsvin og hvidnæse. Havpattedyr er toprovdyr, og som sådanne afspejler de hele den fødekæde, de indgår i. De fungerer som indikatorer for havmiljøets tilstand: Hvis populationen af toprovdyr har det godt, har hele den fødekæde, arten repræsenterer, det også godt, og det er ligeledes godt for alle, der sætter pris på et sundt og rent miljø.

Ring derfor til Aarhus Universitet, når du finder et strandet havpattedyr – så er du med til at fremskaffe større viden om vores fælles miljø og om havpattedyrenes aktuelle status!

Havpattedyr er varmblodede, har hår og mælkekirtler ligesom mennesker. De færreste har nok set en behåret hval, men den lille hvalunge fødes faktisk med små følehår om munden, sandsynligvis for at hjælpe den med at finde moderens brystvorte. Hos hvaler og sæler er både bryster og testikler pakket ind i kroppen for at gøre dem strømlinede som en tilpasning til et liv i havet.

Havpattedyr har mange andre tilpasninger til livet i havet. De har f.eks. udviklet en særdeles god hørelse, evnen til at dykke og søge føde i mørke, men de skal fortsat til overfladen for at trække vejret med jævne mellemrum.

Det gør havpattedyr sårbare overfor utilsigtet fangst i fiskegarn, hvor de kan sidde fast og drukne. Enten skærer fiskeren dem fri og smider dem overbord, eller også falder de af, når nettet trækkes op. Siden skyller de op på stranden. Andre havpattedyr kan dø af sygdom og parasitter og ender også til sidst på stranden.

Hvis du finder et strandet havpattedyr: 

RIng eller skriv til: Line A. Kyhn, Telefon: 3018 3148, mail: lky@bios.au.dk

Fyrtårne – vartegn langs kysterne

På mange af vores maritime vandringer oplever vi også glæden over et smukt fyrtårn.

Danmark er præget af de mange farvande, og allerede omkring år 1200 opstilledes de første fyr som pejlemærker for søfarten. I den tid var et fyr en spand, man kunne brænde et blus i, som var ophængt i en vippearm på en træstander. Det sidste af den slags fyr stod på Anholt, hvor det blev nedlagt i 1788. I dag kan man se sådan et vippefyr i Skagen, hvor der er genopført en kopi af det gamle fyr.

Read moreFyrtårne – vartegn langs kysterne

Ny disciplin: Fransk vandvandring!

De er skøre de gallere.

I Frankrig elsker de at vandre – ikke mindst i de store skove og de smukke bjerge. Men de vandrer også i vand. Ja, vand. Og vandvandringen gør endda en masse godt for deres kondition og sundhed.

Ideen opstod under et træningsophold for kajakroere, og derfor benytter man en pagaj til vandvandringerne. På den måde bliver det lettere at holde balancen og holde kursen.

Vandvandring kan bruges af sportsfolk, som har stor træningsmængde, eller af alle os andre. Pointen er den samme for begge grupper; nemlig at vandtræningen er effektiv og på samme måde er skånsom for leddene, der kan blive slidt og give smerter.

Træningen foregår i vand til omkring navlen. Vandringen styrker især musklerne omkring hofte og bækken. Hvis man bruger pagaj, giver det også træning til overkroppen. Har du ophobning af væske i benene, hjælper vandtrykket oven i købet med at dræne det bort.

I det sydlige Frankrig har de vandtemperaturer, som gør det nemt at træne i store dele af året. Hvis du ønsker at træne teknikken i Danmark uden for de varmeste måneder, gør du nok klogt i at skaffe dig en våddragt.

Læs mere om fransk vandvandring på seawalkpaddle.com

Vidste du, at en stor del af fjernvandrevejene går nær vand?

Europas 12 fjernvandreveje har en samlet længde på mere end 70.000 km og skærer igennem Europa på kryds og tværs. Mange af dem løber langs havet eller langs floderne.

Kender du fjernvandrevejene?

Fjernvandrevejene er de europæiske langdistanceruter, der forbinder landene fra Nordkap til Kreta og fra Atlanterhavet til Karpaterne og Sortehavet. Der er 12 fjernvandreveje, som bærer navnene E1 til E12. Disse fjernvandreveje markeres og vedligeholdes af medlemmerne af European Ramblers’ Association (ERA), bl.a. Dansk Vandrelaug. Fjernvandrevejene forløber på eksisterende nationale eller regionale stier med deres egen mærkning.

Fjernvandrevandreveje nær vand

I Danmark forløber E1 igennem Jylland og E6 i Sønderjylland, over Fyn og Sjælland. Især E6 har et langt forløb langs vand. Ruten forløber bl.a. på Gendarmstien og Øhavsstien, der begge er kendt for at være kystnære og smukke. Endvidere krydser E6 flere havområder – bl.a. Lillebælt, Storebælt og Øresund. Så der er alle muligheder for at lave dine egne Maritime Vandringer på E6.

Og hvis det ikke er nok at vandre på E1 eller E6, kan du fortsætte ad E9 langs Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet samt ad E12 langs Middelhavet. Men det skal der nok mere end ét liv til for at kunne gennemføre fuldt ud.
Og hvis du vil gå fra et nordeuropæisk hav til et sydeuropæisk hav, kan du følge både E1 og E6, der begge går igennem Danmark og ender ved Middelhavet.

God tur !

DVL runder d. 20. maj 2018 det sydligste punkt på Sicilien samt endepunktet på Fjernvandrevej E1.

Fjernvandrevejene kan findes på ERA’s hjemmeside era-ewv-ferp.com og på hjemmesiden hiking.waymarkedtrails.org

Fyrtårne – pejlemærker og udsigtsposter

Når vi bevæger os ved havet, kan vi ikke undgå at se et fyrtårn med jævne mellemrum. Mange af os har været oppe i et fyrtårn og været begejstret for udsigten. Når vi på en af de mange Maritime Vandringer går langs havet eller på øerne, er det derfor godt at vide lidt om fyrene og deres betydning.

Et fyr er et pejlemærke og navigationshjælpemiddel på havet, som giver information via lys, lyd eller radiosignaler. 

Read moreFyrtårne – pejlemærker og udsigtsposter

Bliver vores nuværende kyster blot et fortidsminde?

Vandstanden i verdenshavene stiger som et resultat af klimaforandringer og global opvarmning – men hvad kommer det til at betyde for de danske kyster?

Med en sæson fyldt med maritime vandringer er det nærliggende at kigge nærmere på vores blå planets livgivende kraft – vandet. Intet liv på jorden ville være til, hvis det ikke var for vandet, men i takt med at havene stiger, kan det paradoksalt nok true vores fremtidige eksistens.

Men hvorfor får den globale opvarmning egentlig havene til at stige? Og hvordan ser fremtidsudsigterne ud for vores lille Danmark?

Read moreBliver vores nuværende kyster blot et fortidsminde?

1 uge siden

Dansk Vandrelaug

HVOR GÅR DU MED PÅ VANDRERNES DAG?

DMI's vejrudsigt for på søndag forudser mest tørt vejr med lidt eller nogen sol og temperaturer mellem 17 og 20 grader. Det ser da helt perfekt ud til en vandretur i godt selskab, ikke? ⛅

Den 16. september fejrer Dansk Vandrelaug den årlige Vandrernes Dag - i år med 37 gratis ture fordelt i hele landet. Alt, du skal gøre, er at møde op i fornuftigt tøj - gerne flere lag, så der er lidt at tage af og på 🚶‍♀️🚶

Læg en madpakke i rygsækken sammen med en vandflaske og evt. en lille termokande med ☕eller te, så sørger vi for, du får nogle dejlige timer i naturen og endda tæt på vandet - temaet i år er jo Maritime Vandringer.

Find ud i naturen sammen med os her: bit.ly/DVLDag Og fortæl os gerne herunder, hvilken tur du har valgt:

Husk, du er en bedre vandrer, end du tror. Dansk Vandrelaug lægger ruten for din motion i godt selskab.
...

Se på Facebook

Humør, vægt og form påvirkes alle positivt af en gåtur. Det er der både forsket i og skrevet bøger om. Nu er det tid til at gøre noget ved det. Gå med på Vandrernes Dag den 16. september. #dkmedier #sundhed #folkesundhed #vandretur #dvldk #danskvandrelaug https://t.co/wYEAOuOxLW

WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com